En ØNSKESEDDEL, en ORDRE eller en BØN.

Tirsdagsordet til 21.05.19.

Konfirmanderne var i god tid klar med ønskesedlerne. Mange af dem havde nu mest karakter af at være ordresedler: angivelse af mærke, nummer, farve. Ellers skulle der i hvert fald være byttemærke på gaven! Hvis men dristede sig til at give en gave, som slet ikke var på ønskelisten, kunne det være risikabelt, for måske faldt gaven ikke i konfirmandens smag, i hvert fald ikke lige nu. Måske ville gaven om nogle år vise sig at være et vigtigt valg. Hvem ved?

Det var i hvert fald ikke en bøn: Vær så sød at give mig….!
BØN, som sendes til Gud, hvor man beder i Jesu navn, bliver altid hørt, sagde Jesus til sine disciple. Men det er stadig ikke en ordreseddel!
Bønnen høres, men det er ikke sikkert, at det, jeg beder om, fluks står ved siden af mig på den måde, jeg har forestillet mig. Bønnen høres, men opfyldelsen kan strække sig over alt for lang tid eller være på en hel anden måde, end jeg ønskede.

Bøn er foldede hænder, der knytter os tæt til Gud. Disse foldede hænder danner en skål, og tommelfingrene danner et kors. Gud er lige så tæt på os som den ene hånd er tæt på den anden. Skålen er tom, men vi beder til Gud om, at han vil fylde vores tomme skål med netop det, vi ønsker brændende.

Måske er det bedst for mig at vente lidt med opfyldelsen af mit ønske. Måske er ønsket i virkeligheden til skade for mig. Mit synsfelt er ikke så vidtrækkende som Guds. Han ser mig og mine ønsker i evighedens perspektiv. Dermed har Gud et overblik, som overskuer, hvad der er bedst for mig i det lange løb.

Tommelfingrenes korsdannelse skal minde mig om, at jeg altid skal bede i Jesu navn. Jesus, som selv oplevede, at Gud tilsyneladende ikke bønhørte ham den aften i Getsemane Have, hvor han så inderligt bad:” Lad denne kalk gå mig forbi!” En tryglen til Gud om at undgå korsfæstelsen Langfredag. ”Ske ikke min, men din vilje!”, sluttede Jesus sin bøn.
Hvis jeg lærer af ham og altid afslutter mine bønner på samme måde, vil jeg opleve, at min tomme skål fyldes med det, der er det bedste for mig.

Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen