En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.

Tirsdagsordet til 02.07.19.

Ofte viser det sig, at i mødet med et andet menneske nedbrydes barrierer, når man taler sammen og ser hinanden i øjnene, også selv om den anden er udlænding, og sprogforskelle kan vanskeliggøre dialogen.
Fremmedforskrækkelse kan endda føre til dannelsen af politiske partier, der forsøger at lukke alle de mennesker ude, som ikke ligner os.

Når vi tænker tilbage til den tid, Jesus gik på jorden og fortalte sine lignelser, var netop ”den fremmede” et menneske, Jesus mente, man skulle vise særlig opmærksomhed og omsorg. I søndags hørte vi vore kirker om ”Det store gæstebud”. Her fortælles, at Herren inviterede en masse mennesker til sin søns bryllup. Men de velrenommerede, travle indbudte sagde nej tak til invitationen. De ville hellere passe deres mark, eller husdyr eller pleje ægteskabet.

 Så var det, at invitationen gik ud til de fattige, de invalide, ja helt ud til grænserne, hvor der også var ”fremmede” imellem. De sagde med glæde og taknemlighed TAK, og festsalen fyldtes med alle disse mennesker

Denne historie er med til at give os et kristent værdigrundlag i vort folk. Lignelsen er vigtig for vor selvforståelse, når vi møder den fremmede, som måske endda har en helt anden tro. Men det er ikke bekymrende, hvis jeg selv har et sikkert ståsted. Det, der kan skabe angst, er, hvis jeg ikke kender min egen baggrund og ved, hvor god en ballast, jeg bringer med mig. De seneste år har det knebet med kristendomsundervisningen for nogle af vore børn. Har de så heller ikke modtaget konfirmandundervisning, ja så er de slet ikke rustet til som kristne at gå i dialog med ”den fremmede”. Så er der stadig mulighed for at søge hen i kirken for at få del i det kristne grundlag, vort samfund er bygget på.

Invitationen til at sætte sig på kirkebænken gælder alle. Og så viser det sig, at der bagefter alligevel bliver tid til at passe marken, husdyrene, ægteskabet eller, hvad der lige skal gøres i mit travle liv. Måske henter jeg endda glæde og inspiration med hjem, så min hverdag med alle dens udfordringer glider lettere.

Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen