Tirsdagsordet til 19.06.18: Om at elske sine fjender.

Endnu en gang er T.V.- serien, Matador, gået over skærmen. I Pinsen endda således, at de enkelte dele hurtigt efter hinanden vistes, så det endnu tydeligere stod klart, hvor meget personerne udviklede sig i løbet af de år, vi fik lov at følge dem.

De Korsbæk-borgere, der fra starten havde et anstrengt forhold til hinanden, ja, måske endda var fjender, endte med at sidde til bords og synge sammen i sidste afsnit af serien.

Hvis man bliver tvunget til at skulle sætte sig ind i sin fjendes tankegang og livssituation, bevirker det, at man kommer til at anskue det hele fra en anden vinkel. Dermed kan fjendebilledet krakelere, så man ikke ser en fjende, men et medmenneske. Oven i købet finder man måske ud af, at det er fjenden, der ”har en splint i øjet”, mens jeg selv render rundt med ”en bjælke i øjet”.

Ingen af os er helgener, men hvis vi begynder at tale sammen på en ordentlig måde, nedbrydes muren af mistro, nag og had. Der åbnes for en dialog til gensidig berigelse.

Skikkelser som Chresten Skjern kommer til at danne bro mellem fjender. Det var ham, der sørgede for at Hr. Stein fra den konkurrerende bank kom helskindet til Sverige. Han var også med til få Jørgen Varnæs på ret køl, så han kom fri af alkohol-djævelen og efterfølgende kunne generhverve sin selvrespekt gennem et arbejde i Jylland. Samtidig måtte han sige fra over for bror Mads' stigende magthaveriske holdning. Men han gjorde det på en ordentlig måde.

Andre af personerne i Matador havde lignende karakteregenskaber, der kittede mennesker sammen i stedet for at grave dybe grøfter eller sætte mure op.

Det er bestemt ikke let at elske sine fjender, og det er langt fra sikkert, at vi nogen sinde bliver enige med dem, men ved at tale ordentligt sammen, fjernes bitterheden. Mit eget hjerte bliver befriet for tyngende, mørke tanker og følelser, der forgifter mit eget sind.

Fjendekærlighed er temaet ved gudstjenesten i vore kirker på søndag. Det er stadig et højaktuelt emne. Det er let nok at elske de mennesker, jeg bryder mig om, men at elske mine fjender, det er problematisk. Måske bliver udlægningen af søndagens tekst en øjenåbner, der får forholdet til mine medmennesker til at glide lettere. I hvert fald ved jeg, at jeg bliver sendt ud af kirken med Guds velsignelse. Så får jeg måske kræfter til at behandle mine fjender ordentligt. At elske dem, skal jeg i hvert fald have hjælp for at kunne klare.

Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen