GODSFORVALTEREN.

I vores grønne ungdom boede vi i Skejby, hvor også vore 2 ældste børn blev født. Men så ønskede vi at flytte til Aarhus, fordi vejen uden for vort hus var for befærdet, især af tunge lastbiler. (Omfartsvejen figurerede kun på tegnebrættet).

Knud ville trappe lidt ned på sin fabrik og ville sælge sin Aarhus- villa, som lå i et stille kvarter bag Christianskirken og tæt på Aarhus Universitet, som var arbejdspladsen dengang. Knud og hans kone havde købt hus i Ebeltoft. Han var direktør for en stor fabrik, men samtidig involveret i mange kirkelige sammenhænge.
Vi var interesserede i hans hus, men kunne ikke lige i en fart sælge vort eget, så vi snakkede med Knud om udbetalingen, som vi skulle have skaffet til veje.(Renterne var høje på den tid). ”Det er da intet problem. De penge kan I da bare låne af mig!”Sådan blev det. Vi flyttede ind og lejede vort Skejby-hus ud.

Knuds kone sad inden deres flytning og syede gardiner til deres nye hus. Hun brugte en gammel symaskine med håndsving. De lod deres gardiner blive hængende i det hus, vi overtog. Så flyttede de deres møbler bid for bid i en gammel lastbil, som fabrikken havde kasseret. Ingen luksus nogen steder!
 Knud sad som repræsentant for baptisterne i Det Økumeniske Råd, hvor der på den tid arbejdedes på at ansætte den første studenterpræst i Aarhus. Man manglede 30.000 kr. årligt til præstens løn, for at det kunne realiseres.

”Dem kan I da få af mig” var replikken fra Knud. Og sådan blev det de kommende mange år.
Knud er den bedste ”Godsforvalter”, vi nogensinde har kendt. Han opfattede sig selv som en, der havde fået alting givet, selv om han havde arbejdet hårdt hele sit liv, og selv om han var en meget velhavende fabrikant, der havde opbygget en velfungerende fabrik, der stadig den dag i dag er i rivende udvikling.

Hele livet levede han og hans kone spartansk, men de nød livet og sejlede en gang imellem ud i fiskerbåden ud for Ebeltoft og fangede fisk til aftensmaden. Var fangsten for stor, delte de med tilfældige mennesker.

Vores lille familie har været inviteret med på en sådan tur, hvor vores ældste dreng fik undervisning i fiskefangst.

Knud var FORVALTER af det gods, der var blevet ham betroet. Og han var bestandig parat til at dele ud af sit overskud.
Gå i kirke på søndag og hør om en anden GODSFORVALTER. Det bliver spændende!

Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen.