Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen skriver i denne uge

Tirsdagsordet til 11.12.18.

”Kom og se lyset”

Især i år er der blevet tændt lys alle vegne i god tid inden jul. Der er næsten konkurrence om, hvem der kan opsætte den smukkeste og mest fantasifulde lysdekoration omkring hus og hjem. Vi kappes om at jage mørket væk bedst muligt.
Den 13. december er Lucia-dag, hvor lysbærere i hvide dragter synger:” Midt i den mørke nat lysene brænder. Vi bærer lyset frem i vore hænder.”

Lyset vinder altid over mørket, for det kan trænge igennem selv den mindste sprække.
I menneskers liv kan et varmt, lysende ord bryde selv det tungeste sindets mørke, og det er livsnødvendigt. 
Vi er hver især ansvarlige for, at de mennesker på vor vej, som mentalt befinder sig i det dybeste hul, igen får mulighed for at se lyset. Måske skal professionel hjælp tilkaldes, men en eller anden skal jo have øje for problemet og være behjælpelig med den kontakt.

I teksten til 3. søndag i advent møder vi Johannes Døberen, som i fangekælderen i Jerusalem slet ikke kan se lyset. I dette fortvivlelsens mørke er han endda kommet i tvivl om, hvorvidt Jesus virkelig er den Messias, Johannes selv har brugt sit liv på at forkynde om.

Johannes har heldigvis venner, som ved at bestikke vagten får lov til at tale med ham i fangehullet. Disse venner kan derfor gå til Jesus og stille ham spørgsmålet fra Johannes:” Er du den, der kommer, eller skal vi vente en anden?”

Jesus svarer med ordene:” Blinde ser, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.” Johannes kender sin bibel og ved, at alle disse fantastiske undere er TEGN på, at Gudsriget er nær. Vi får ikke at vide, hvordan han reagerer på svaret, men helt sikkert bliver hans mørke tvivl forvandlet til lys vished om, at hans egen gerning som vejviser for Jesus ikke har været forgæves.

For os, der ind imellem lever i mørkets og dødens skygge, bliver svaret også en løftestang. Vi oplever også TEGN på Gudsriget. Omgivet af ulykker og elendighed, brydes livets mørke sider ofte af mennesker, der bliver raske, trods en mørk, udsigtsløs diagnose. Stadig er der hjælpende hænder, der giver varme og nærvær til andre mennesker, som ellers føler sig kasserede og værdiløse. Disse hjælpere er lysbærere, der er med til at jage mørket ud fra medmenneskets liv. De går Guds ærinde. De kommer med TEGN.

Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen,
Hune