Sognepræsten skriver

Stress er ved at være en folkesygdom

Et af de emner, der ofte er i fokus i disse år, i forskellige sammenhænge, er at mange mennesker er hårdt presset i deres arbejdsliv og familieliv – og der er mange, der får stillet diagnosen: Stress og må være sygemeldt i længere tid, inden de kan vende tilbage til et arbejdsliv igen. Og måske under en helt anden form end tidligere, fordi alvorlig Stress kan sætte sig i kroppen og give varige skader.

Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind her, omkring hvorfor mange får stillet den alvorlige diagnose, som Stress er.

Hvordan har den enkelte familie indrettet sig i sin dagligdag, og hvordan er man stillet økonomisk?  Hvilket arbejde og hvilket ambitionsniveau har den enkelte?  Og endelig er der også af og til forskellige ydre faktorer, du ikke selv har indflydelse på, der kan gribe afgørende ind og påvirke dig fysisk og psykisk, så du ”går ned med flaget” og må sygemeldes. Det kunne for eksempel være mobning på arbejdspladsen, som jo desværre ikke kun er et fænomen blandt børn og unge.  Voksenmobning finder også sted.  

Det er også forskelligt, hvordan du og jeg er udrustet både fysisk og psykisk. Det kan være at nogen klarer en alvorlig stresset livssituation uden at blive syge af det, mens et andet menneskes psyke og fysiske tilstand ikke har den samme modstandskraft og vedkommende derfor bliver syg.

”Hvem stiller tidens krav?”

Niels Hausgaard sagde en gang: ”Hvem er det, der stiller tidens krav?”  Og så føjede han underfundigt til – ”Er det mon nogen, vi kender?”  

Ja! hvem er det egentlig, der stiller de krav, vi synes, vi må og skal leve op til? og er det krav – vi vil acceptere og finder rimelige, hvis vi giver os tid til at reflektere over dem? – og hvordan får jeg styrke til at skelne mellem væsentlige og vigtige krav og de uvæsentlige og nedbrydende krav, som kun har en negativ indvirkning på mig?  Hvordan får jeg mod til at sige fra, når urimelige forestillinger og krav regner ned over mig, og jeg ved, at jeg er nødt til at holde fanen højt og sige fra; men også synes, det er meget svært?

Beskyt din samvittighed!

Det kan der gives rigtig mange bud på, og et godt bud, som jeg vil tage frem stammer fra en bog (”Vær den du er!”)– skrevet af en svensk kvinde ved navn Margareta Melin – hun skriver vist og klogt følgende:

"Når tiden ikke slår til, og man går omkring med dårlig samvittighed over alt det, der bliver halvt gjort eller slet ikke gjort, må man standse op og tænke efter og ændre situationen. Ikke presse sig selv yderligere og bede om mere kraft, men besinde sig på, hvad der er nødvendigt, hvilke ressourcer man rent faktisk har, og hvordan man bedst forvalter dem. Frem for alt er det nødvendigt at beskytte sin stakkels samvittighed mod falske skyldfølelser. Hvis samvittigheden tiltrækker alle omgivelsernes krav og fordømmelser som en magnet, er den svag og skal beskyttes.”               

Hun skriver videre:

Samvittigheden skal omskoles og styrkes.

Samvittigheden skal også omskoles. En sund og stærk samvittighed fungerer som beskyttelse mod usaglighed og anklager. Den er et kompas gennem meningers og vurderingernes jungle. Her er nogle kendsgerninger som kan styrke samvittigheden:

 Man kan ikke være to steder samtidigt. Når man har truffet sit valg, må man helhjertet være der, hvor man nu er og udelt gøre det, man gør.

 Man kan ikke gøre alle tilpas. Hvordan man end snor sig, og hvad man end gør, vil der altid være nogen, der bliver skuffede og begynder at anklage.

 Man magter ikke mere end man magter. Man burdeikke magte mere. Kræfter og helbred kan vi ikke selv skabe; det er gaver vi får givet i forskellig målestok.

 Gud, og ikke noget menneske, er dommer. Han alene kender vore vilkår og valgmuligheder. Han ved hvor forskellige forudsætninger vi har, hvor ulige vore veje er. Den, der er tro mod sin vej, undgår ikke at blive kritiseret."

Vor Gud og far i himlen!

Vi beder dig for dagen, der er begyndt. Vær du os nær, Gud, i ord sind og tanker. Lad os mærke roen fra dig gennemstrømme sindet og hjælp os til at bevare overblikket og skelne væsentligt fra uvæsentligt. AMEN

( Bøn fra bogen, side 43: ”Du som er i Himlene. Bønner til Livets gang”, Af  Sognepræst Anna Mejlhede.)

Birgit Lundholm, Hune sogn.