Sognepræsten skriver

Døden bringer sorg, chok og forvirring med sig! Hvad skal jeg nu gøre?

”For et år siden faldt en ung kvindes mand, død om i en alder af 27 år, og hun blev efterlad alene med deres lille datter. Siden har hun ikke kunnet finde meningen med tilværelsen”.

Sådan lød en overskrift, lørdag den 8. august 2015 i Kristeligt Dagblad, i en rørende og tankevækkende artikel om denne kvinde og hendes store sorg.

JA, døden indfinder sig ikke kun, når et menneske er blevet 90 år eller 100 år, og har et langt liv bag sig. Døden kan jo i bund og grund indfinde sig, i enhver livsalder, for eksempel i forbindelse med alvorlig sygdom eller ved en ulykke.

En bedemands hjælp koster penge; og du er, som pårørende, i en sårbar situation og kan måske ikke tænke klart!

I det øjeblik et menneske er afgået ved døden, skal der tages stilling til rigtig mange ting. Og du er som pårørende i en meget sårbar situation, måske er du også i chok.

Det er min erfaring, gennem mine år som præst, at de allerfleste griber til at ringe til en bedemand, som det allerførste. Og det sker selvfølgelig ud fra den tanke, at en bedemand kan hjælpe med rigtig mange praktiske ting, i den forbindelse, midt i al forvirringen. Og det er jo heller ikke forkert!       

MEN det koster penge alt sammen. Bedemanden har en forretning, der skal drives og tjenes penge på.

Og så er der også den faktor, at når du er i den sårbare situation, hvor du lige har mistet, er det ikke sikkert, du kan tænke særlig klart, og derfor kan have svært ved at overskue pengeforbruget i den forbindelse.

Jeg kan derfor opfordre til at gøre to ting, så begravelsen eller bisættelsen ikke bliver for dyr; og så den kommer til at foregå, efter både dine og afdødes ønsker, så vidt som de nu kan efterkommes.

1) Tal med hinanden om hvad der skal ske, den dag du dør, før du gør det!

Det første og vigtigste; men også det sværeste er, at få talt med hinanden om, hvordan det skal være for dig, den dag du dør!

Det er så væsentligt at få talt med sine nærmeste, selvom det er vanskeligt at tale om. Men hvis det er blevet drøftet, og du har fået gjort rede for, om du vil brændes eller jordbegraves? om du ønsker en kirkelig højtidlighed med en præst? eller det skal være uden præst og uden kirkelig handling? så er det hele meget mere overskueligt og enkelt for dine pårørende, for så ved de, hvad de skal gøre, og de ved at, det de beslutter, er i overensstemmelse, med dine ønsker.

I den her forbindelse er det også væsentligt at få sagt, at har du meldt dig ud af Folkekirken, er det principielt ikke muligt at få en kirkelig højtidlighed, hvor en præst foretager begravelsen eller bisættelsen. Husk! derfor at fortælle dine nærmeste, hvis du har meldt dig ud, og gør dem klart, at du ikke ønsker en kirkelig højtidlighed, så det ikke kommer bag på dem. Det kan være svært at forstå og forholde sig til, når først døden er indtrådt!

2) Tal med præsten først – før bedemanden – det er gratis og uvildig rådgivning!

Det andet jeg gerne vil opfordre til er, at når du har mistet en pårørende, og du ved det skal være en kirkelig handling, hvor en præst medvirker, så ring til præsten først! før du ringer til bedemanden.

Præsten kan med sikkerhed svare på mange af dine spørgsmål, og som sagt gøre det helt gratis! – og præsten kan også give dig uvildig rådgivning, fordi en præst ikke driver nogen forretning og ikke skal tjene penge til sin løn. 

Det er også præsten, der skal fortælle dig, om kirken er ledig og hvornår selve handlingen kan blive; så du skal alligevel tale med ham eller hende først.

Desuden vil præsten rigtig gerne mødes med dig, og hvem du ellers skønner skal være med til samtalen; og han eller hun vil både lytte til, hvad der er gået forud for dødsfaldet; og vil være behjælpelig med at finde salmer, og at højtidligheden kan blive tilrettelagt efter de ønsker, der foreligger, såfremt det kan lade sig gøre at opfylde dem.

Præsten vil for eksempel fortælle dig, at du ikke behøver at vælge et urnegravsted lige med det samme. Der går gerne en lille uges tid, efter højtidligheden, før urnen er tilbage og kan nedsættes i et gravsted. Så derfor er der som regel god tid til at tænke over, hvor gravstedet skal være på kirkegården.  

Du må også gerne selv give afdøde det tøj på, eller give bedemanden det tøj, som han eller hun skal have på i kisten.   

Du må også gerne selv aftale med en blomsterhandler om, hvordan kisten skal pyntes; det kunne godt tænkes, at det blev billigere, fordi du sparer et led.

I det hele taget kan præsten hjælpe med rigtig meget, og gøre det uden det koster dig noget, og som også nævnt give uvildig rådgivning!

Du kan finde mere oplysning og hjælp om dette emne på Folkekirkens hjemmeside.

Sognepræst Birgit Lundholm, Hune