Frygten findes ikke i kærligheden

Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.  Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.

Første Johannesbrev kapitel 4,16b-19.

I menighedsrådenes sidste månedsblad, nr. 4 2015, var der en tankevækkende artikel af forfatter Josefine Ottesen, som har skrevet en lang række bøger for børn og unge, som er meget populære. Overskriften på artiklen er: Demokratiets DNA –

I denne kronik fortæller hun, at hun, i sin research, til sin sidste bog blandt andet faldt over, en beretning om, hvad kristendom fik af betydning i et samfund og for et folk, der vendte deres liv fra at være et liv fyldt med stor frygt, til et liv – uden denne frygt.

Før mødet med evangeliet havde de levet i evig angst, for blandt andet dæmoner i skoven, som betød at de måtte købe amuletter og talismaner, af deres heksedoktorer, som beskyttelse mod disse dæmoner; men efter de havde mødt kristendommen og var blevet døbt, var der ikke længere noget, der var tabu og de kunne nu færdes frit, hvor de ville helt uden frygt.  Dæmonerne var ikke længere en fare i deres liv, som de behøvede at købe beskyttelse imod. Et eksempel på, fortæller hun, at evangeliets budskab i bund og grund bygger på, at ville befri mennesker fra at leve i evig frygt for alt muligt –

Verden og menneskers liv er stadig fyldt med megen angst og frygt, som truer dem på liv og sjæl. Der er mange, der bruger dette som deres våben og magtmiddel, ved at sprede skræk og rædsel, og dermed skabe angst og frygt.

Derfor er der er stadig hårdt brug for at forkynde om friheden i kristendommen – den frihed som fortæller mig, at der i bund og grund intet er at frygte, for jeg er under Guds kærligheds vinge, som er bredt ud over mig – som vi synger det i den fine salme: Til himlene rækker din miskundhed Gud:

Hvor dyrebar er dog din miskundhed Gud, hvor menneskebørnene bygge! I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge.

I den omtalte kronik påpeger Josefine Ottesen også, at kristendommens budskab om tilgivelse blev en vigtig faktor den Europæiske civilisation, så alle midler og penge i samfundet ikke vedblev at gå til krigsførelse og slægtsfejder. – Da kristendommen blev fremherskende med budskabet om tilgivelse, fik det den indflydelse, at der blev lyst fred først om søndagen; men at det efterhånden bredte sig ud over alle dagene, så der ikke længere var nogen dage tilbage i ugen, hvor det var tilladt at slå ihjel …  OG mere godt kom til, de svage skulle beskyttes, alle der var døbt var lige og en del af kirken ..

Og jeg vil slutte med følgende fra Josefine Ottesens kronik:

”Barmhjertighed, lighed og næstekærlighed var simpelthen så dybt forankret i denne verdensanskuelse, der oprindelig havde bredt sig blandt slaver og fattige, at det blev en del af det kristne lovkodex, der rejste sig på ruinerne af romerretten. En civilisation, der i sin grundDNA – har lighed, tilgivelse, barmhjertighed, omsorg for de svageste og et fællesskab man aldrig kan miste, er et godt udgangspunkt ….” (lettere omskrevet.)

Birgit Lundholm med inspiration fra Josefine Ottesens kronik fra Menighedsrådenes blad, nr. 4 2015, ”Demokratiets DNA.”