Sognepræsten skriver

For Gud er det mennesket der tæller – mens kejseren tæller!

”For Gud er det mennesket der tæller – mens kejseren tæller!”

Bøn:

Herre, du kom for at leve her, række din hånd til de små og svage. Løvspring forjættes i håbets træer, når dine ord bærer julens dage. Skaber hernede Gudsrigets glæde, evigt til stede i tro og håb. AMEN.

Og det skete i de dage – at der udgik en befaling fra kejser Augustus:

Alle skal skrives i mandtal, kejseren kræver de skal. Alle skal skrives på lister, kejseren kræver et tal.  Det er ikke mennesker det gælder, når kejseren tæller.

Hver søger frem til sin hjemby, alle må vandre ved nat. Alle skal skrives i mandtal, kejseren kræver sin skat. Det er ikke mennesker det gælder, når kejseren tæller. 

Josef må gå med Maria, de finder plads i en stald. Alle skal skrives i mandtal, kejseren elsker kun tal.  Det er ikke mennesker det gælder, når kejseren tæller.

Den nat, kom det nye til verden, et barn som blev født i en stald.  Den nat blev det nye forkyndt os, at Gud ikke kender til tal. For Gud er det mennesket det gælder, mens kejseren tæller.

For Gud er det mennesket det gælder, mens kejseren tæller. Med denne afsluttende sætning i Johannes Møllehaves lille underfundige digt, er der sagt noget altafgørende om, hvad det er den kommende julehøjtid virkelig betyder.

Jesus kom blandt andet til verden julenat for at sige til hvert eneste menneske: at for Gud er det mennesket det gælder, mens kejseren tæller for at kræve sin skat

Kejser Augustus tæller ikke mere; men der bliver stadig holdt mandtal over os, også i Danmark i vores samfund, med cpr.nr. og meget andet. Statskassen kræver stadig sin skat.   

Og ind i den virkelighed, hvor der stadig holdes øje med os, og hvor vi stadig tælles og får et nummer, der lyder det igen uforandret gennem julens fortælling: at for Gud er det, det enkelte menneske, der betyder noget, hvad vi er, med vores navn og alt, hvad der netop kendetegner os, som menneske på godt og ondt.

Og det er evangeliets tale til os, til enhver tid, ikke kun i julen.   Det skal være mennesker af kød og blod, det drejer sig om.

Et menneskes størst glæde er at blive set!  Og Gud ser til dig!

Man kan godt leve livet uden at kunne se – men ingen kan leve livet uden at blive set! Set og elsket af andre. En siger det sådan: ”Det menneske, som hele sin barndom blev overset eller det menneske, som ingen ser til, går på den ene eller anden måde til grunde, som menneske”

Et menneskes værste skæbne er: at ingen ser det og elsker det!    Et menneskes største glæde er at blive set og elsket!

Og at det sidste er det vigtigste og væsentligste af alt, her i livet. Det er det julen vil fortælle.   Gud ser til dig! og som Gud ser til hver enkelt af os i kærlighed, vil han, at vi skal se til hinanden, så ingen bliver overset.

De stærke må hjælpe de svage!

Og hvad det kan betyde fortælles der fra mennesker, der arbejder blandt de hjemløse:

”Ikke alle, har lige meget grund til at glæde sig til jul. Julen er en også en højtid, der rummer følelser som: utilstrækkelighed, skyldfølelse, sorg og ensomhed.  Med Julens budskab om det lille barns fødsel i Betlehem indledes fortællingen om et helt særligt liv – Jesu liv. Et liv, hvor han altid var blandt mennesker, altid stod ved deres side, hvor end de var i deres liv, hvor fattigt og vanskeligt det end var. Som Jesus altid var tilstede blandt mennesker, holder juleevangeliet også os fast på nærvær og forpligtetheden overfor hinanden.  Ansvaret og forpligtelsen til at forbedre mulighederne for et godt liv for de svage, er de stærkes

Gud ser en elsket søster og bror i hvert eneste menneske

I os, ser Gud altid en elsket bror eller søster. Og Gud vil at vi skal se, det samme: en elsket bror eller søster i de mennesker, vi møder på vores vej.

En gammel rabbiner spurgte sine elever, hvordan man afgør i hvilken time natten er omme og dagen begynder: En af dem sagde: Er det, når man kan kende en hund fra et får?  Nej, sagde rabbineren. En anden sagde: Er det, når man på lang afstand kan skelne mellem et dadel og figentræ. Nej, sagde rabbineren. Den time, da natten bliver til dag, er det øjeblik, da du kan se ind i et menneskes ansigt og få øje på din bror og søster i det. Indtil da er natten stadig over os.

Julen fortæller: Gud ser dig! Og I skal se hinanden, så ingen går oversete gennem verden og forlader den – uden at nogen savner det og sørger over tabet.  

Birgit Lundholm, Hune.