Dåben og det kristne fællesskab forpligter os på Gud og hinanden

I Sverige lyder følgende ord til indledning ved en dåbshandling:

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Gud vil at vi skal leve i fællesskab med ham. Derfor har han sendt sin Søn, Jesus Kristus, for at frelse os fra det onde.

Gennem dåben leder han os ind til et nyt liv – han leder os ind i sin kirke, og til et liv i fællesskab med ham.

JA, sådan er det med det, der sker ved dåben, – et menneske ledes ind til et nyt liv i fællesskab med Gud, og i fællesskab med menigheden i kirken, både den lokale og den universelle kirke.

Det skete også for disciplene blot på en lidt anden måde. De blev mødt af Jesus, som voksne og kaldt på med ordene: FØLG MIG!  For nu skal I ikke længere være almindelige fiskere ved Geneserat sø. Jeg vil gøre jer til menneskefiskere fra nu af.

Men både OS nu og DISCIPLENE dengang, står i nøjagtig  samme relation til Jesus: Vi er blevet ét med ham, gennem dåben, og disciplene gennem ordene: ”FØLG MIG! – Jeg vil gøre jer til menneskefiskere.”

Men på samme måde som disciplene blev kaldt på med ordene ”FØLG MIG”, således lyder det også, fra Jesus, til mig efterfølgende som døbt: ”FØLG MIG!”

Det nye liv og det nye fællesskab med alle andre døbte, gør at jeg aldrig mere kan sige:  ”Jeg lever kun for mig selv og min egen skyld. Jeg vil klare mig selv og dø for mig selv.                     

Vinstokken eller æbletræet!

Vi har ikke så mange vinstokke i Danmark, selvom det vinder frem at dyrke sine egne druer og fremstille vin på dem.

Men til gengæld er der et andet træ, der kan hentes ind som et flot billede på, hvad Jesus taler om, når han siger: ”Jeg er vintræet og I er grenene – ”