Menighedsrådene! En af Danmarks mindste nærdemokratiske enheder, med stor indflydelse !

På forlaget Eksistensen er der i år udkommet en bog, der handler om oprettelsen af Menighedsrådene og den senere forening. – Den bærer titlen: ”Rådene der forandrede folkekirken – og deres forening gennem 100 år”, skrevet af Inge Lise Pedersen, blandt andet tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Og menighedsrådene er faktisk den allersidste rest af den samfundsstruktur, med helt små enheder, som tidligere karakteriserede Danmark før sammenlægningerne af kommuner med mere, tog sin begyndelse i 1970; og jo sidst  i 2007 med de nu 98 kommuner og fem regioner.  Før 1970 var Danmark inddelt i 86 købstadskommuner og ca. 1.300 sognekommuner, som lå i 25 amtsrådskredse. 

2.169 Sogne/2.339 Kirker ( 2016)

Og ja det er små enheder, vi stadig har i folkekirken – for vi har ifølge: Folkekirken.dk: 2.169 sogne (2016) Desuden har vi i alt 2.339 kirker (2016). Der er mindst én kirke i hvert sogn, men i nogle sogne er der to eller flere kirker.  Og så er der er 1.748 menighedsråd i Danmark, med 14.881 medlemmer i Danmark (2016).  De 1.748 menighedsråd er altså derfor virkelig udtryk for: nærhed og nærdemokrati!

JA! Folkekirkens styrke er, at den er særdeles lokalt forankret, som en af de nu mindste demokratiske enheder.

På de 100 år der her gået, har Menighedsrådene har fået mere og mere indflydelse! Især den kæmpe store opgave at være: Arbejdsgiver og ansættende myndighed for medarbejderne ved kirken, (med undtagelse af sognepræsten). Det betyder at menighedsrådet skal forhandle løn, arbejdsforhold, afholde MUS-samtaler. De ansætter og afskediger medarbejdere. De forhandler, i de større sogne, med forskellige Fagforeninger. De skal holde styr på at medarbejderne har gode arbejdsforhold, får den rette løn, ferie, pension, udfører deres arbejde tilfredsstillende og i overensstemmelse med deres ansættelse.

Derfor arbejder menighedsråd også med økonomi – og skal holde styr på og regnskab med de tildelte ligningsmidler. De penge der gives til ”driften” af sognet, med alt hvad det indebærer

Menighedsrådsløftet er rammen for det hele!

Grundlaget for menighedsrådets arbejde er: at skabe de bedste rammer for forkyndelsen af evangeliet om Jesus Kristus, som verdens frelser!

Derfor lyder Menighedsrådsløftet sådan: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst!

Det er det område, der gælder sognets liv og vækst og hvilke aktiviteter og andre tiltag, der skal sættes i værk, for netop at skabe gode rammer og netop et godt og nært fællesskab for alle ”sognebørnene”, og leve op til menighedsrådsløftet. 

Menighedsrådet har også medbestemmelse i forhold til præsteansættelse. Det kaldes for: Indstillingsret. Det er også en funktion, der i allerhøjeste grad har at gøre med at kunne byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst! For sognets præst er en vigtig medspiller i at det kan blive til virkelighed. Og præsten er derfor: født medlem af menighedsrådet.

Skal der ansættes en ny præst i sognet, formulerer menighedsrådet et stillingsopslag. Desuden får de, ved et orienterende møde med biskoppen, indblik i de indkomne ansøgninger. Derefter vælger de, hvem de vil indkalde til at prædike, med en efterfølgende samtale. Til sidst indstilles, forhåbentligt enstemmigt, den ansøger, som sognet kunne tænke sig som deres kommende præst. Og i næsten 100% af tilfældene følger Kirkeministeriet, der er ansættelsesmyndighed, menighedsrådets indstilling.

Bygninger!

Menighedsrådene tager også vare på kirken og alle øvrige bygninger, som hører ind under sognet. Det gælder vedligeholdelse, ombygning, nybygning, restaurering.

ER DU BLEVET NYSGERRIG OG INTERESSERET?

Har dette vakt din interesse, så kan du melde dig til at stille op til menighedsrådet i det sogn, som du hører til. På hjemmesiden: Sogn.dk kan du finde kontaktoplysningerne på rådets medlemmer. Der bliver helt klart brug for nye medlemmer i rådene, – der har lyst til at give 4 år til deres sogn og kirkeliv.  Og det er vigtigt at understrege, hvis de meget små sogne, ikke skal nedlægges og sammenlægges, så er det væsentligt at vise, at sognebørnene kerer sig om at beholde og bevare sognet. 

Sognepræst Birgit Lundholm, Hune.