Du er her: 
 

Forbøn - at bede for andre

Kære alle. Der er en traditionsrig handling, som heldigvis stadig er i live - og som alle kan gøre - også i denne tid, hvor vi skal tage vare på hinanden, uden at kunne gøre det vi plejer: holde i hånd - give hinanden ordentlige krammere! Denne traditionsrige handling hedder: FORBØN - at bede for andre.

Det sker blandt andet hver eneste søndag i kirken; men eftersom der ikke finder gudstjenester sted i denne tid, er det en opgave, I derude kan være med til at varetage! – Og hvor stor betydning det kan have, at jeg ved nogen beder for mig, det viser dette lille digt:

 

FORBØN:

I næsten 5 måneder har jeg ikke kunnet bede. -  Har ikke kunnet hente trøsten hos HÅBETS GUD.

Jeg plejer ellers at snakke med ham om alting. - At lægge alle glæderne og sorgerne frem for ham. 

Det plejer at give fred i sindet.  - Men i disse måneders mørke har jeg ikke kunnet finde freden.

Jeg plejer at læse et stykke i bibelen og hente styrke deraf, - men i disse måneder har den været som en lukket bog.

Der kom en præst på besøg. Han gav mig en lille bog: Kristus - vort håb" - Jeg læste i den, men ordene prellede af.

Men hvor er der mange der har sagt: -" Vi beder for dig!"

Jeg tænker, der er over 100 mennesker - der dagligt har bedt for mig - og vores lille familie. - De har bedt de bønner, - jeg ikke magtede at bede. - Deres bøn har holdt mig i live, - og ført mig ud i åbnet land.

Tak Gud, at du godtager, - at nogen vikarierede for mig med deres bønner. - "Skulle han som skabte øret, ikke høre. Han som dannede øjet, ej se!" -'

Rena Baatz Dahlerup. En hyldest til livet – på trods af alt – (2001.)

Birgit Lundholm