Tirsdagsordet til 06.11.18.

Milepæle.

Begreber og faste betegnelser går ikke ud af vort sprog, bare fordi man vedtager ændringer fra myndighedernes side. I 1907, altså for 111 år siden, indførte man i Danmark måleenheden Kilometer i stedet for Mil.( 1 km er 0,62137 mil).

Ganske vist har vi nu kilometersten, som i vejsiden markerer, hvor langt vi er fra den og den by, men så bruger vi ordet Milepæl på en anden måde. Det bliver til et ”delmål” på vejen til at fuldføre det projekt, vi arbejder på.

Milepæle har vi også i kalenderen. Her er højtiderne milepæle, der skaber glæde og afveksling i arbejdslivet og hverdagen. Dermed er der hele tiden fixpunkter, vi forholder os til.

Halloween er en gammel skik, helt tilbage fra Kelterne, der nu optræder hos os i nye klæder, så der i enhver flække med respekt for sig selv ved byskiltet er arrangeret halmballer med græskarhoveder til at byde os velkommen.

I århundreder har vi dog på samme tidspunkt, men lidt mere stilfærdigt, i vore kirker fejret Alle Helgen. Det er ikke en uhygge-dag, men en mindedag for de mennesker, vi har mistet, Det gælder naturligvis i særlig grad dem, der er døde siden sidste års Alle Helgen. Deres navne læses op i Kirken og på deres grave lægges der blomster og sættes lys. Men i det hele taget bruges dagen til at mindes de kære, vi ikke mere har iblandt os.
Den næste milepæl i kirken er Advent, hvor vi tæller ned til den helt store milepæl: JUL!
En landevej uden milepæle bliver kedelig og søvndyssende. Derfor sørger vi for at standse op ved delmålene hen ad vejen, feste, samtale og fylde på, så vi stadig arbejder os frem med målet for øje.

Vor private kalender har sine helt egne delmål og milepæle, som kører parallelt med milepælene i den store fælles kalender.

Når vi ind imellem taber modet og mister lysten til at deltage i Verdens Gang, drejer det sig om at tage kalenderen frem og se imod næste delmål. Her kan der være en milepæl, der får netop den store betydning for mig, at vejen herfra til næste milepæl endda kan virke tillokkende.

”Må din vej gå dig i møde, og må vinden være din ven
og må solen varme din kind, og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen må Gud holde, holde dig i sin hånd!” ( Keltisk Bortsendelsessalme)

Inger Marie  og Poul Erik Tranholm-Pedersen,
Hune