Sommerkoncerter i Hune Kirke

Arrangør: Hune Kirkes Musikvenner

Alle koncerter afholdes i Hune Kirke

Mandag d. 1. jul. 2019 kl. 19.30: UNGE STJERNER

Adam Koch Christensen, violin & Ramez Mhaanna, klaver.

Musik af Bach og Schumann.

Første koncert i år er 1. juli. Adam Kock Christensen og Ramez Mhaanna studerer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Adam har modtaget en lang række priser bl.a. Jacob Gades Fondens 3-årige talentlegat, fondens store musiklegat og Augustinus Fondens jubilæumsuddeling, og han har optrådt mange steder i verden med sin violin bl.a. med Sibelius' violinkoncert på Ålandsøerne.

Ramez har taget første del af sin uddannelse på Gnesins Academy of Music i Moskva, tildeltes først på året Léonie Sonning Talentpris og turnerer jævnligt i Kina.

Entré kr. 100.   Køb billet!


Mandag d. 8. jul. 2019 kl. 19.30: GITTE ENGEN

Gitte Engen synger nordiske, klassiske og folkelige toner.

Peter Haapsaari Andersson, klaver.

Det er sagt om Gitte Engen og Peter Andersson, at deres kunst spænder vidt. Lethed og humor, drama og sorg udtrykker de med lige vid, talent og intensitet. Og fordi en koncert med dem aldrig opleves som en præstation men som en gave, føles der ingen afstand fra kunstneren til deres publikum. Musikken bliver en fælles oplevelse, en frodig, hjertelig oplevelse.”

Entré kr. 100.   Køb billet!


Torsdag d. 18. jul. 2019 kl. 19.30: ULLA HENNINGSEN

Ulla Henningsen synger PH-viser, danske sange og jazz

Traditionen tro finder vi også plads til en jazzkoncert eller skuespiller. I år begge dele nemlig skuespilleren Ulla Henningsen, som fortolker danske sange, PH-viser og jazz standards sammen med sin jazz-trio torsdag den 18. juli

Entré kr. 150.   Køb billet!


Mandag d. 29. jul. 2019 kl. 19.30: PASSIONS DUO

Julija Skipore, accordeon. Bartlomiej Piotr Wawryniuk, saxofon.

Musik af bl.a. Galliano, Mendelssohn, Piazzolla.

Passion Duo er rammen om accordeon og saxofon og de to musikere, Julija Skipore og Bartlomiej Piotr Wawryniuk.

Julija er uddannet på Jazeps Vitols Letlands Musikakademi i Riga, Syddansk Musikkonservatorium og Conservatorio Di Musica G. Verdi i Milano.

Bartlomiej er uddannet på Fryderyk Chopin Musikkonservatoriet i Warszawa, Syddansk Musikkonservatorium, Skuespillerskolen i Odense og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Begge har optrådt I hele Europa, Rusland og USA.

Entré kr. 100.    Køb billet!


Mandag d. 5. aug. 2019 kl. 19.30: UNGE STJERNER

Rebecca Cherry, obo. Justin Cherry, fagot. Peter Haapsaari Andersson, klaver.

Søskendeparret Rebecca og Justin Cherry stammer fra Aalborg, deres forældre er begge musikere, og deres instrumenter er fra træblæserfamilien: obo og fagot.

Rebecca studerer på Guildhall School of Music & Drama i London. Justin bliver student fra Aalborg Katedralskole og vandt sidste år Aalborg Symphony Orchestra Young Soloist Competition.

Entré kr. 100.   Køb billet!


Torsdagd. 8. august 2019 kl.19.30: UNGE STJERNER

Joachim Becerra Thomsen, fløjte. Filip Michalak, klaver.

Filip Michalak, som vi her i Hune følger tæt, ved flyglet sammen med vennen Joachim Becerra Thomsen, som med sine godt og vel 20 år er et unikum på tværfløjte og nu ansat som solofløjtenist ved et af USA's mest anerkendte kammerorkestre, Los Angeles Chamber Orchestra.

Entré kr. 100. Køb billet!


Onsdag d. 14. august 2019 kl. 19.30: NORDJYSK PIGEKOR

NORDJYSK PIGEKOR. Christina Kjærulff, dirigent.

Sommerens koncerter i Hune Kirke rundes af onsdag den 14. august med Nordjysk Pigekor. Stilistisk tager Nordjysk Pigekor afsæt i den danske sangskat og arbejder såvel med den klassiske kortradition, som med den rytmisk fortolkede a cappella-tradition.

Koret favner både kirkelig og verdslig kormusik og er kendt for dets rene nordiske klang, og pigernes høje musikalitet, som kombineret med deres indtagende charme gentagne gange har betaget og bevæget publikum i Danmark og rundt om i verden.

Entré kr. 150.   Køb billet!

Morgensang og aftensang i juli

Rødhus Kirke: Hver tirsdag i juli kl. 8.30. Mange tager kaffen med og sidder uden for kirken og nyder den i morgensolen.

Hune Kirke: Hver tirsdag i juli kl. 22.30 rundes dagen af med de bedste af vore aftensange og-salmer.

Her afholdes sommerens koncerter

Hune Kirke, Kirkevej 11, 9492 Blokhus