Kirkeladen.

Kirkeladen i Hune.

Kirkeladen er beliggende i på Kirkevej 9a, Hune, 9492 Blokhus.

Bygningen blev efter mange års forberedelse opført i 2006 og rummer mødelokaler (café og sal) samt kontor og depotrum.

Siden opførelsen har Kirkeladen været rammen om mange gode arrangementer. Der har været foredrag, sangaftener og lignende, og menighedsrådet arbejder hele tiden med planer om aktiviteter, der kan fyldes ind i disse gode rammer.

I det daglige bruges Kirkeladen utroligt meget. Her drikkes kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten, her holdes kirkemusikalsk legestue og øves med voksenkor, og så er det  her pensionisterne fra Hune og Blokhus samles til møde. 

Salen i Kirkeladen er udstyret som undervisningslokale, hvilket gør den særdelses velegnet som både til foredrag og undervisning af konfirmander.

Man kan næsten ikke forestille sig, hvordan livet i menigheden var i tiden før Kirkeladen!

Kirkekaffe i Kirkeladen efter gudstjenesten

Vore cykelvenlige vejkirker

Hune- og Rødhus kirker er opgraderet til "cykelvenlige vejkirker". Nu kan turcyklisten finde ro og inspiration i det stille kirkerum, få slukket sin tørst og pumpet sin cykel. Alt sammen ved ét og samme besøg i en af vore cykelvenlige vejkirker. Klik på billederne og læs mere om kirkerne.

Hune Kirke, Kirkevej 11, Hune, 9492 Blokhus. Frakørsel til Kirkevej fra Vesterhavsvej. Åben: mandag - lørdag 8 - 16.
Rødhus Kirke, Rødhus Kirkevej 7, 9490 Pandrup. Åben: 15/6 - 31/8 mandag - lørdag 8 - 16 + tirsdag, onsdag og torsdag 14 - 16 i uge 42.